BIOS kontrollerer og håndterer de helt grundlæggende funktionaliteter som at opstarte software som operativsystemet, dataflow mellem de enheder der er forbundet og korrekt strømtilførsel til disse.
En BIOS er et program en microchip eller elektronisk controller har indbygget fra fødslen.
Det er derfor “hardcoded”, altså en integreret del af elektronikken.
Man kan sige at hvis en film i fjernsynet er et program på en computer, er en BIOS altså ikke selve fjernsynet, men derimod el-tavlen der sikrer den rigtige mængde strøm, til det fjernsyn der i denne sammenligning kan kaldes operativsystemet.
En BIOS forholder sig altså ikke til hvilken software der eksekveres på hardware, men blot at den hardware er tilstrækkeligt forsynet med strøm og data.
Det er sjældent nødvendigt for almindelige mennesker at komme i kontakt med BIOS på en forbrugercomputer. Derimod kan det være aktuelt for dem der bygger deres egne computere, at få konfigureret tingene på egen hånd.
Relateret: Operativsystem, PSU, SOC