På dansk: Linkaggregeringskontrolpanel
Link Aggregation Control Protocol (LACP) er et netværksprotokol, der bruges til at kombinere flere fysiske netværksforbindelser til én enkelt logisk forbindelse. Dette kan have en række fordele, såsom øget båndbredde, bedre udnyttelse af netværksressourcer og øget tilgængelighed.
LACP er en del af IEEE 802.3ad-standarden, der specificerer, hvordan flere fysiske netværksforbindelser kan kombineres til én enkelt logisk forbindelse. Når to enheder anvender LACP, udveksler de oplysninger om deres fysiske netværksforbindelser, og derefter etablerer de en logisk forbindelse ved at kombinere disse fysiske forbindelser.
En logisk forbindelse etableret med LACP kan også kaldes en bundt eller et bond. Et bundt består af to eller flere fysiske netværksforbindelser, der fungerer som én enkelt logisk forbindelse. Der er flere måder at konfigurere et bundt på, afhængigt af hvilke krav der er til båndbredde, tilgængelighed og fejl tolerance.
Der findes to måder at konfigurere et LACP-bundt på: active og passive. En aktiv konfiguration betyder, at enheden proaktivt sender LACP-pakker for at etablere forbindelsen. En passiv konfiguration betyder, at enheden kun reagerer på LACP-pakker, der modtages fra den anden enhed.
LACP kan være nyttigt i mange forskellige scenarier, f.eks. hvis man har brug for at øge båndbredden i et netværk eller øge tilgængeligheden ved at have flere fysiske forbindelser til rådighed. Det kan også være nyttigt, hvis man har brug for at fordele trafikken på flere fysiske forbindelser for at udnytte netværksressourcerne bedre.
LACP er dog ikke den eneste måde at kombinere fysiske netværksforbindelser på. Der findes også andre protokoller, såsom EtherChannel og MLAG, der kan anvendes til dette formål. Valget af protokol afhænger af de specifikke krav og behov, man har til netværket.