Kendt fra de gamle arkader med titler som Resident Evil, er en Rail Shooter en måde at få en simplere oplevelse til at fremstå som et teaterstykke med koreografi og effekter, næsten som var det en First Person Shooter.
Den eneste opgave man har som spiller er at skyde alt det onde og redde alt det gode, mens man som på skinner bliver kørt igennem spillet. Det er noget alle kan finde ud af.
Fordelen ved at lave denne slags oplevelse er at man med en Rail Shooter er sikker på at seeren får lige nøjagtig hvad der er betalt for, uden at kræve for mange ressourcer til unødvendig gameplay og design.
Man er samtidig også sikker på at have præcis kontrol med den maksimale tid en bruger kan bruge på spillet. Alt sammen noget der passer perfekt ind i en spillehal, hvorfor Rail Shooters typisk er at finde her.
Rail Shooters findes også på andre platforme, men de har aldrig formået at slå igennem.