Sitemap

Sitemappets primære opgave at vise hvilke sider der findes på et domæne. Det skal gerne opstilles så det er nemt og overskueligt at få et overblik over hvor man som besøgende kan finde relevant information.

Et sitemap indeholder normalvis ikke direkte indhold, men kan betragtes som et opslagsværk af mere overordnet karakter.

I de mere moderne SEO-tider er det blevet aktuelt både at have et sitemap for mennesker og et for robotter. De kaldes hhv. visuelle og tekniske sitemaps.

Det visuelle sitemap kan være mere pædagogisk og henvende sig til de besøgende der forsøger at opnå forståelse af en hjemmesides opbygning.

Det tekniske sitemap er normalvis meget simpelt og ‘barebone’ i forhold til det visuelle, da det ikke som udgangspunkt er meningen at man som menneskelig besøgende kommer forbi her. Det gør derimod søgemaskinerne, som ikke interesserer sig for om noget er pænt eller ej, men i højere grad om hvordan hjemmesiden faktisk hænger sammen.

Man kan sammenligne det med en huskøber på jagt efter en ny bolig.
Vedkommende vil sandsynligvis blive mere betaget af pænt tapet og havudsigt end den byggesagkyndige der udelukkende kigger på de tekniske løsninger.

Se InternetOrdbogens visuelle sitemap her
Se InternetOrdbogens tekniske sitemap her

Se også: